fbpx

Magasindesign

Af Cathrine Park

Hvorfor prioritere magasindesign?

Et magasin er ikke bare et magasin. Magasiner kan se ud på mange forskellige måder – nogle mere vellykkede end andre. For når magasindesign er rigtig godt, er en række vigtige parametre opfyldt: Først og fremmest er magasinets indhold tilpasset målgruppen, og så bliver det præsenteret i et layout og flow, der gør formidlingen effektiv, gnidningsfri og interessant, og som giver læserne lyst til at engagere sig og bladre videre til næste side og artikel.

Brandopbyggende Godt magasindesign bør afspejle din virksomheds brand og identitet – fx med valg af typografi og farvestil, for veludført magasindesign kan netop styrke virksomhedens brandidentitet og skabe et mere professionelt og troværdigt image.

Forbedrer læseoplevelsen Når den grafiske designer mestrer sine værktøjer og visuelle greb for at skabe et vellykket magasindesign – bl.a. med en fin balance mellem billeder, tekst og det negative rum (at der er luft på siderne) og en klar struktur og hierarki, der hjælper læserne med at navigere gennem magasinet og identificere vigtige sektioner – så øges chancerne for en bedre læseoplevelse og et fængende magasin, der fastholder læsernes engagement og loyalitet.

Øger relevansen Med veludført magasindesign, hvor målrettet indhold serveres på en engagerende og visuelt appellerende facon, øger du magasinets relevans og virksomhedens muligheder for at brænde bedre igennem med sine budskaber. Det er særligt vigtigt i en verden, hvor der er kamp om læsernes opmærksomhed og dyrebare tid.

Hvordan kan vi hjælpe dig?

Parløbet mellem indhold og design er en kunstform, der kræver en dygtig håndværker – en grafisk magasinsnedker, som i tæt samarbejde med magasinets redaktør og kunden, får magasinets indhold og virksomhedens budskaber og strategier til at leve bedst muligt.

Hos OTW har vi mange års erfaring med at producere og designe magasiner, og sætter en ære i at kunne overføre en virksomheds DNA til magasinform. Det gør vi bl.a. ved at designe en visuel rød tråd og en genkendelig tone og stil med den rette typografi og farveholdning, fængende billeder og illustrationer og i det hele taget grafiske elementer og layout, der sætter teksten optimalt i spil. På den måde skaber vi igen og igen kvalitetsmagasiner, som gør sig gældende på markedet og bliver en relevant kommunikationskanal for den pågældende virksomhed eller organisation.

Hvad end du som virksomhed har brug for et helt nyt magasin, redesign eller rådgivning, vil dit produkt – og ansigt udadtil – være i gode hænder hos os. Vi lytter altid til vores kunders behov, men tør også at udfordre, når der er behov for det, så et magasins design får den gennemslagskraft, der skal til for at opnå den mest succesfulde kommunikation.

 

Her er nogle eksempler på magasiner, vi har designet:

Irma – design og layout af magasinet Krydderiet

Matas – design og produktion af magasinet SKØN

Dansk Magisterforening – redesign af magasinet Akademikerbladet

GS1 – udvikling og design af magasinet LINK

 

Er du nysgerrig efter at vide mere, eller går du med overvejelser om, hvordan du bedst giver din årsrapportering et kvalificeret design, så er du altid velkommen til at booke et uforpligtende møde. Kontakt COO og projektleder Tina Holdgård Hansen på tina.hansen@otw.dk

Lyder ovenstående interresant for din virksomhed, brand eller organisation?

Kontakt:

Tina Holdgård Hansen

COO

+45 26 17 49 31

tina.hansen@otw.dk
Send en mail